🎢 Vi gi'r en tur
i live-karusellen

Live-formatet kan med garanti være en rollercoaster, men lad os sammen omfavne det i stedet for at lade os skræmme af det. Tag en tur i karusellen med os – vi tør godt love, at du sent glemmer det.

Shoppertainment 🎡

Når det kommer til stykket, så ved vi jo allesammen, at det handler om at fange folks opmærksomhed. Live shopping er i al almindelighed et glimrende format til dette, men mikser du det med gamification, så må du ikke være i tvivl om, at det sætter ekstra skub på både volumen og fastholdelse.

Masterclasses 🧠

Hvis du spørger os, så er en af grundelementerne i den perfekte live shopping at give forbrugerne mere end det, som de bare kan læse på produktsiden – vi har nemlig en unik mulighed for at tage et spadestik dybere, og faktisk uddanne forbrugerne i vores produkter. Se, dét er tillidsvækkende.

Inspirerende salg ✨

Forestil dig at træde ind i et rum, hvor du bliver mødt med åbne arme, varme smil og en stemning, hvor du straks føler dig velkommen. Live shopping er mere end blot at vise produkter – vi skaber relationer, bygger tillid og vækker nysgerrighed. Dét sker, når vi omfavner seerne, inviterer dem ind, og giver dem det, man ikke kan klemme ned i en tekst, et banner eller en 30-sekunders video. Og tro os – det sælger

Ta' en tur i oplevelsespoolen med os 🏊‍♀️

For dem, der lever af at skabe minder og oplevelser, er det ikke længere nok kun at være fysisk tilstede. Det handler ikke om at erstatte – det handler om at være der, hvor gæsterne (også) er. At tage magien med videre ind i et digitalt og legende univers. Så folk får oplevelser uanset om de er i stuen, på stadion eller en tur i forlystelserne.

Fest og farver 🇩🇰

Hvorfor ikke bare holde en kæmpestor fest? Vi ved jo alle godt, at vi ikke kun kæmper med konkurrenter i branchen om forbrugerens tid – det er mindst lige så meget mod streaming- og spiludbydere som Netflix og Candy Crush. Med et brag af en fødselsdagsfest kan vi skrue op for underholdningen og ned for priserne.

Collab 🤝

Kender du det, når 1 + 1 pludselig giver 3? Hvis ikke, så har du vist aldrig haft blikket rettet mod en collab-live… Altså, når to eller flere brands går sammen under én paraply og udnytter alle tilgængelige kanaler ….og banke banke på – var der nogen, der sagde nye kunder og flere på nyhedsbrevet? Det kan du lige bande på.

Infotainment 💡

Når vi har noget lidt mere informationstungt indhold på hjerte, så er noget af det stærkeste nok at sætte en vidende og tillidsvækkende person foran kameraet – hvis du så ovenikøbet gør det live, hvor forbrugere reagerer og ser med i realtid, så kan det virkelig være med til at validere jeres brand og produkt.

Lagersalg 🚧

Well, vi ved jo godt, at der også skal nogle kroner og ører ind – derfor er et eller to årlige lagersalg da en no-brainer. Det kan også være med til at udvide det kartotek, som vi går live til, hvilket jo i sagens natur også vil få en positiv effekt på vores mindre tilbuds-klingende lives.

Tematiseret 🔍

Black Friday 🖤

DIY & uddannelse ✂️